{"id":19971,"date":"2021-12-06T18:12:47","date_gmt":"2021-12-06T18:12:47","guid":{"rendered":"https:\/\/uni.hi.is\/einar\/?p=19971"},"modified":"2021-12-06T18:12:47","modified_gmt":"2021-12-06T18:12:47","slug":"timamot-i-throun-staerdfraedilegra-laerdomslista-a-islandi-bjorn-gunnlaugsson-hefur-kennslu-vid-bessastadaskola-arid-1822","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/wizardly-antonelli.176-10-35-210.plesk.page\/?p=19971","title":{"rendered":"T\u00edmam\u00f3t \u00ed \u00fer\u00f3un st\u00e6r\u00f0fr\u00e6\u00f0ilegra l\u00e6rd\u00f3mslista \u00e1 \u00cdslandi: Bj\u00f6rn Gunnlaugsson hefur kennslu vi\u00f0 Bessasta\u00f0ask\u00f3la \u00e1ri\u00f0 1822"},"content":{"rendered":"

Bj\u00f6rn Gunnlaugsson lauk \u00f6\u00f0ru l\u00e6rd\u00f3mspr\u00f3fi<\/a> vi\u00f0 Kaupmannahafnarh\u00e1sk\u00f3la \u00e1ri\u00f0 1818, eftir a\u00f0 hafa me\u00f0al annars l\u00e6rt st\u00e6r\u00f0fr\u00e6\u00f0i hj\u00e1 C.F. Degen<\/a>, stj\u00f6rnufr\u00e6\u00f0i hj\u00e1 H.C. Schumacher<\/a> og e\u00f0lisfr\u00e6\u00f0i hj\u00e1 H.C. \u00d8rsted<\/a>. Hann h\u00e9lt s\u00ed\u00f0an \u00e1fram a\u00f0 kynna s\u00e9r st\u00e6r\u00f0fr\u00e6\u00f0ilegar l\u00e6rd\u00f3mslistir vi\u00f0 sk\u00f3lann, a\u00f0 mestu \u00e1 eigin sp\u00fdtur, en hefur \u00fe\u00f3 sennilega noti\u00f0 g\u00f3\u00f0rar a\u00f0sto\u00f0ar Degens. Bj\u00f6rn stefndi \u00fe\u00f3 ekki a\u00f0 lokapr\u00f3fi \u00ed raunv\u00edsindum, enda var sl\u00edkt ekki \u00ed bo\u00f0i \u00ed Kaupmannah\u00f6fn \u00e1 \u00feeim t\u00edma. Landm\u00e6lingar l\u00e6r\u00f0i hann hj\u00e1 Schumacher og vann undir hans stj\u00f3rn vi\u00f0 \u00fer\u00edhyrningam\u00e6lingar \u00e1 Holtsetalandi \u00e1 \u00e1runum 1820 og 1821.<\/p>\n

\"\"
Bj\u00f6rn Gunnlaugsson (1788-1876) \u00e1ri\u00f0 1859, \u00fe\u00e1 71 \u00e1rs gamall. Hann var ekki a\u00f0eins fremsti st\u00e6r\u00f0fr\u00e6\u00f0ingur, stj\u00f6rnufr\u00e6\u00f0ingur og e\u00f0lisfr\u00e6\u00f0ingur \u00cdslendinga um s\u00edna daga, heldur \u00e1hrifamikill n\u00e1tt\u00farugu\u00f0fr\u00e6\u00f0ingur. Teikningin er eftir Sigur\u00f0 Gu\u00f0mundsson m\u00e1lara.<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Vori\u00f0 1822 vir\u00f0ist Birni hafa \u00fe\u00f3tt t\u00edmab\u00e6rt a\u00f0 sn\u00faa aftur heim til f\u00f6\u00f0urlandsins og hinn 2. apr\u00edl 1822 sendi hann eftirfarandi br\u00e9f til sk\u00f3layfirvalda \u00ed Danaveldi (Den Kongelige Direction for\u00a0 Universitetet og de l\u00e6rde Skoler<\/em>). Br\u00e9fi\u00f0 er var\u00f0veitt \u00e1 \u00dej\u00f3\u00f0skjalasafni \u00cdslands (Sk\u00f3lastj\u00f3rnarr\u00e1\u00f0 1928-012 | SK\/3 \u00d6rk: 27<\/em>):<\/p>\n

Det er en saavel af \u00e6ldre som yngere almindelig erkendt Sandhed, at blandt de Kundskaber, der \u00ed s\u00e6rdeleshed vekke T\u00e6nkningen \u00f8ve D\u00f8mmekraften og derved aabne Vejen til Forstandens Dannelse, indtage de mathematiske en s\u00e6rdeles h\u00f8j, om ikke den \u00f8verste Plads. Det er derfor almindelig vedtaget, at Mathematiken udgi\u00f8r en v\u00e6sentlig Deel af Undervisningen, ikke alene i de l\u00e6rde, men endog i de for Almuen indrettede Undervisnings Anstalter. Islands eneste saa kaldte l\u00e6rde Skole, er maaske den eneste, der gandske mangler dette Gode; en Mangel som for Island er saa meget meere f\u00f8leligt, som der ikke gives nogen Maade, hvorved den kan erstattes, thi der haves i Landets Sprog ingen egenlig mathematiske Skrifter, og endnu vanskeligere at forstaa, for dem der ikke have nogen mundtlig Veiledning. Disse Vanskeligheder have hidtil saaledes forhindret det mathematiske Studium Opkomst og Fremgang i Island, at uagtet der gives mange Isl\u00e6ndere, der af Naturen synes f\u00f8dte til deslige Beski\u00e6ftigelser, og som derved meget kunde gavne deres F\u00e6dreland, saa gives der dog i Island, n\u00e6sted ingen som kan give den l\u00e6rebegi\u00e6rlige Yngling, den forn\u00f8dne Veiledning i dette Henseende. Denne Mangel af mathematiske Kundskaber bliver da is\u00e6rdeeleshed f\u00f8lelig for dem, hvis Evner tillade dem, efter fuldendte Skolestudier at reise hertil Universitetet, for videre at fors\u00e6tte disse, og som derfor \u00ed deres f\u00f8rste Aar maa anvende uforholdsm\u00e6ssig Tid paa at gi\u00f8re sig beki\u00e6ndt med de for dem gandske fremmede mathematiske Videnskaber.<\/p>\n

Den Overbevisning at det derfor vilde v\u00e6re s\u00e6rdeles nyttigt for Island, om der ved den v\u00e6rende l\u00e6rde Skole, oprettedes en L\u00e6rerplads for Mathematik, giver mig Dristighed til underdanigst at tilbyde den H\u00f8jkongelige Direction for Universitetet, og de l\u00e6rde Skoler, – ifaldt H\u00f8jsamme kunde finde forn\u00f8den Adgang til at oprette en mathematisk L\u00e6rerplads ved bemeldte Skole \u2013 min Tieneste i denne Henseende, hvor til jeg troer mig at besidde den forn\u00f8dne Duelighed, da jeg n\u00e6sten udelukkende har anvendt mit 4 Ars Ophold her ved Universitetet til deels theoretisk deels practisk paa Reiser med Hr. Professor Schumacher at udvide mine mathematiske Kundskaber, hvilket til n\u00e6rmere Bekr\u00e6ftelse jeg underdanigst torde beraabe mig paa at have vundet den academiske Pris for 2 mathematiske Prisopgaver.<\/p>\n

K\u00f8benhavn den 2 April 1822, underdanigst, B. Gunl\u00f8gsen<\/p>\n<\/blockquote>\n

Sk\u00f3layfirv\u00f6ld vissu m\u00e6ta vel, a\u00f0 l\u00fdsing Bj\u00f6rns \u00e1 \u00e1standinu \u00e1 svi\u00f0i st\u00e6r\u00f0fr\u00e6\u00f0ilegra l\u00e6rd\u00f3mlista \u00e1 \u00cdslandi var sannleikanum samkv\u00e6m, og a\u00f0 kennsla \u00ed st\u00e6r\u00f0fr\u00e6\u00f0igreinum \u00ed sk\u00f3lum landsins haf\u00f0i til \u00feessa \u00f6ll veri\u00f0 meira og minna \u00ed sk\u00f6tul\u00edki. \u00deeim var jafnframt kunnugt um mikla h\u00e6fileika Bj\u00f6rns \u00e1 \u00feessu svi\u00f0i og t\u00f3ku \u00fev\u00ed bo\u00f0i hans fegins hendi. Me\u00f0 br\u00e9fi dagsettu 18. ma\u00ed 1822 var hann skipa\u00f0ur fj\u00f3r\u00f0i kennarinn vi\u00f0 Bessasta\u00f0ask\u00f3la (Lovsamling for Island, 8. bindi (1819-1825)<\/a>, bls. 334-335). Hinir \u00fer\u00edr l\u00e6rimeistararnir voru \u00fe\u00e1 \u00feeir J\u00f3n J\u00f3nsson<\/a> \u201elektor\u201c (1777-1860), Hallgr\u00edmur Scheving<\/a> (1781-1861) og Sveinbj\u00f6rn Egilsson<\/a> (1791-1852).<\/p>\n

\"\"
Bessasta\u00f0ask\u00f3li<\/span><\/a> og Bessasta\u00f0akirkja<\/a> \u00e1ri\u00f0 1834. Myndin er \u00far fer\u00f0ab\u00f3k Johns Barrow<\/a> fr\u00e1 1835 (bls. 249).<\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Fullyr\u00f0a m\u00e1, a\u00f0 me\u00f0 r\u00e1\u00f0ningu Bj\u00f6rns Gunnlaugssonar \u00ed kennarast\u00f6\u00f0u vi\u00f0 Bessasta\u00f0ask\u00f3la, \u00e1ri\u00f0 1822, hafi \u00ed fyrsta sinn veri\u00f0 lag\u00f0ur grunnur a\u00f0 formlegri raunv\u00edsindakennslu \u00ed \u00edslenskum sk\u00f3lum.<\/p>\n

Bj\u00f6rn h\u00f3f kennaraferil sinn me\u00f0 miklum gl\u00e6sibrag. Vi\u00f0 sk\u00f3lasetninguna \u00ed okt\u00f3ber 1822 h\u00e9lt hann magna\u00f0a r\u00e6\u00f0u um nytsemi st\u00e6r\u00f0fr\u00e6\u00f0ilegra l\u00e6rd\u00f3mslista<\/a> (sj\u00e1 bls. 54-66) og sag\u00f0i me\u00f0al annars:<\/p>\n

Til \u00feess a\u00f0 geta lifa\u00f0, og lifa\u00f0 \u00fe\u00e6gilegu l\u00edfi, ver\u00f0um v\u00e9r a\u00f0 nota \u00feau g\u00e6\u00f0i sem gu\u00f0 hefur oss \u00ed n\u00e1tt\u00farunni fyrirb\u00fai\u00f0, til a\u00f0 nota n\u00e1tt\u00farunnar g\u00e6\u00f0i ver\u00f0um v\u00e9r a\u00f0 \u00feekkja hennar gang; til a\u00f0 geta \u00feekkt hennar gang ver\u00f0um v\u00e9r e\u00f0a a\u00f0 minnsta kosti nokkrir af oss a\u00f0 rannsaka hann; til a\u00f0 rannsaka hann ver\u00f0um v\u00e9r a\u00f0 reikna hann \u00fat oft og t\u00ed\u00f0um me\u00f0 mathesi applicata; til a\u00f0 reikna me\u00f0 mathesi applicata ver\u00f0um v\u00e9r a\u00f0 \u00feekkja mathesin puram og \u00fea\u00f0 til hl\u00edtar; og til \u00feess a\u00f0 \u00feekkja hana a\u00f0 gagni ver\u00f0um v\u00e9r a\u00f0 kynna oss \u00f6ll veltingabr\u00f6g\u00f0 hennar a\u00f0 svo miklu leyti sem oss er m\u00f6gulegt; og h\u00f6fum v\u00e9r ekki allir t\u00e6kif\u00e6ri og t\u00f3mstundir til \u00feess, \u00fe\u00e1 ver\u00f0um v\u00e9r a\u00f0 senda nokkra nj\u00f3snarmenn \u00fat sem gj\u00f6ri \u00fea\u00f0 fyrir oss. S\u00e9rhv\u00f6r \u00fej\u00f3\u00f0 \u00e6tti \u00fev\u00ed a\u00f0 hafa s\u00edna mathematicos til a\u00f0 senda \u00fe\u00e1 \u00fat \u00ed n\u00e1tt\u00faruna sem nj\u00f3snarmenn \u00e1 undan s\u00e9r til a\u00f0 rannsaka hennar leyndard\u00f3ma og sem v\u00edsi s\u00ed\u00f0an \u00fej\u00f3\u00f0inni \u00e1 eftir hv\u00f6rt h\u00fan leita skuli til a\u00f0 finna \u00feau g\u00e6\u00f0i sem \u00ed henni eru f\u00f3lgin.<\/p><\/blockquote>\n

\u00c1 \u00feeim t\u00e6pa aldarfj\u00f3r\u00f0ungi, sem Bj\u00f6rn kenndi m\u00e6lifr\u00e6\u00f0i (\u00fe.e. st\u00e6r\u00f0fr\u00e6\u00f0i) vi\u00f0 Bessasta\u00f0ask\u00f3la nota\u00f0i hann eing\u00f6ngu danskar kennslub\u00e6kur, me\u00f0al annars \u00ed talnareikningi og algebru eftir\u00a0 H.O. Bj\u00f8rn<\/a> (1777-1843) og\u00a0 G.F. Ursin<\/a> (1797-1849) og \u00ed r\u00famfr\u00e6\u00f0i eftir Ursin og C. Svenningsen<\/a> (1801-1853). Kennslub\u00e6kur \u00feessar komu \u00ed fleiri en einni \u00fatg\u00e1fu og f\u00e6rsluh\u00f6fundur hefur litlar sem engar uppl\u00fdsingar um \u00fea\u00f0, hva\u00f0a \u00fatg\u00e1fur r\u00f6tu\u00f0u til Bessasta\u00f0ask\u00f3la fr\u00e1 sk\u00f3layfirv\u00f6ldum \u00ed Kaupmannah\u00f6fn. Hins vegar m\u00e1 \u00e6tla, a\u00f0 eftirfarandi kennslub\u00f3k gefi allg\u00f3\u00f0a hugmynd um framsetningu og d\u00fdpt n\u00e1msefnisins, alla vega fyrstu \u00e1rin:<\/p>\n